I morgen onsdag vil der desværre ikke, som normalt, blive spillet curling, da ishallen er booket til anden side.
Vi spiller igen i næste uge, d. 15/10 fra kl. 20.15.
Vel mødt!
I morgen onsdag vil der desværre ikke, som normalt, blive spillet curling, da ishallen er booket til anden side.
Vi spiller igen i næste uge, d. 15/10 fra kl. 20.15.
Vel mødt!
Vil du have en hurtig og sjov introduktion til curling, der er nem at forstå? Så se lige denne video som det canadiske curlingforbund har sat sammen.
WCF, World Curling Federation holdt d. 7. september deres generalforsamling, og fik i den anledning indført enkelte regelændringer samt valgt de nye ledere af verdensforbundet. Den eneste fra den forrige bestyrelse, der blev nomineret til genvalg var formanden, Kate Caithness fra Canada, som igen kommer til at sidde i spidsen for organisationen i de kommende fire år.
Om sit genvalg sagde Kate: “Det har været en ære at arbejde for og tjene Forbundet. Jeg arbejder i en mandsdomineret verden og I, vores medlemsforbund, har sat jeres lid til mig, at jeg skulle hæve curlings profil. I de næste fire år lover jeg at give jer 100% i mit arbejde for at repræsentere jer, og vores fantastiske sport.”
Enkelte regelændringer i forhold til større turneringer blev det også til, herunder, at Europamesterskaberne i Mixed Curling afskaffes og erstattes af et verdensmesterskab i samme kategori.
Og endelig blev datoerne for den kommende fjerde årlige “World Curling Congress” lagt fast. Denne vil blive afholdt på Crowne Plaza i Beograd, Serbien d. 2.-5. september 2015, hvor generalforsamlingen 2015 vil blive afholdt d. 5.
I søndags blev årets Firmaidræt OPEN afholdt, med tre hold fra forskellige firmaer. Derudover var der besøg fra Frederikshavn Curling Klub, så der var godt fyldt op på isen.
Dagen startede for nogens vedkommende allerede kl. 8 om morgenen med morgenmad, og hygge. Derefter blev isen klargjort til det store ryk-ind, og så var det ellers tid til at spille da klokken blev halv ti.
Alt i alt var det en givtig og aktiv dag på isen, der endte hen af eftermiddagen med lidt kaffe og kage.
Vi glæder os allerede til næste gang vi afholder firmaturnering, og håber at se jer alle igen.
Så er sæsonen skudt i gang!
Vi startede i går, onsdag den 3., med spilletider som sædvanligt fra kl. 20.15 til 22.50, og fik i aftenens anledning sat et par hold fast, og sat et par nye medlemmer ind i spillet.
I den kommende weekend bliver der spillet både fredag, lørdag og søndag. Søndag er dagen for Firmaidræt OPEN, hvor vi afholder firmaturnering på isen. Denne dag får vi også besøg fra Frederikshavn, så kom endelig ned og spil med.
Flere opdateringer følger.
Den 3/3-2014 blev årets generalforsamling afholdt. Herefter ser klubbens bestyrelse således ud:
Formand er fortsat Jan Juul
Kasserer er fortsat Lasse Hedberg
Ny næstformand er Morten Hjorth Gad
Ny sekretær er Anja Mussegaard
Informationschef er fortsat Dorthe Hyttel
Suppleant er fortsat Beate Hyttel
Vi takker for et godt samarbejde til Kristian Larsen og Ole Larsen som er trådt ud af bestyrelsen, og håber på et godt samarbejde med jer og den øvrige medlemsstab i blandt andet forretningsudvalget.
Den kommende sæson starter onsdag den 3. september